Test af AMK SOL Emergency Bivy

Een af de vigtigste områder indenfor overlevelse er uden tvivl shelter. Hvis du er rigtig uheldig og bliver overrasket af dårligt vejr og kulde samtidigt, så kan det være et spørgsmål om få timer før du står i en kritisk situation, der måske kan ende fatalt.

Med ganske få midler, kan du forebygge og undgå mange problemer med hensyn til shelter. Eet af dem er at medbringe en Adventure Medical Kit (AMK) SOL Emergency Bivy.

SOL Emergency Bivy

De har en tendens til, meget nemt, at gå i stykker, især hvis der kommer et lille hul i dem. Det er vanskeligt at sidde ordentligt i læ under et overlevelses tæppe, og næsten umuligt at sove under det, da det nemt blæser væk.Jeg har haft en del erfaringer med   de “almindelige” overlevelses tæpper og de har ikke altid været lige positive.

Derudover er det utroligt svært at anvende et overlevelsestæppe hvis du kun kan anvende een hånd, da det nemt flagre rundt omkring dig, og er svært at folde ud.

Til overlevelses tæppets fordel skal  jeg fremhæve at de er gode til at anvende som reflektorer i forbindelse med fremstilling af shelter og bål. Jeg vil lave et indlæg senere så du kan se hvordan jeg anvender overlevelses tæppe som reflektor.

Under een af mine ture til Arizona fik jeg præsenteret AMK SOL Emergency Bivy, og den vakte straks min interesse.

Ud over at være meget kompakt, så reflektere den op til 90% af kropsvarmen. Selve bivy’en vejer ca. 90 gram og fylder 7,5 x 6 cm pakket sammen i transportposen. Bivy’en er 213 x 91 cm udfoldet, så den skulle passe til de fleste.

Da jeg, som sagt, har haft lidt blandede erfaringer med de almindelige overlevelses tæpper så købte jeg et par stykker af dem netop i den tro at den nemt ville gå i stykker.

Det var ikke tilfældet, tværtimod, så er SOL Emergency Bivy lavet af så kraftigt materiale at den sagtens kan anvendes flere gange. Det føles mindst 2-3 gange så kraftigt som de almindelige overlevelses tæpper, og føles som om materialet kan strækkes meget mere inden det går i stykker.

I slutningen af 2012 havde vi den første større snestorm i Danmark, og jeg besluttede mig for at teste SOL Emergency Bivy.

Jeg valgte følgende påklædning:

Uldsokker, Helly Hansen langt undertøj og en Headsokz balaclava. (Ikke andet)

Som inderpose anvendte jeg en almindelig Poncholiner og som underlag et standard Thermarest liggeunderlag.

Udenfor i SOL Emergency Bivy

Jeg kravlede i posen ved 2200 tiden og faldt rimelig hurtigt i søvn, på trods 12 m/sek. vindstød.

Jeg havde medbragt et termometer der målte både ude og indetemperatur og da det var koldest (ved 0500 tiden om morgenen) var der -8 udenfor og +10 indenfor i posen. Altså 18 graders forskel. Temperaturen blev målt ved halsåbningen udenfor poncholineren, så min kropstemperatur ikke påvirkede den alt for meget. Jeg er ikke i tvivl om at SOL Thermal Bivy gør en kæmpe forskel, i forhold til de almindelige overlevelses tæpper du kan købe.

Jeg vågnede vel med et par timers mellemrum for at udlufte posen for kodens, da jeg trak hovedet ind i posen pga. kulde. Jeg faldt herefter rimeligt hurtigt i søvn igen, og oplevede ikke det store ubehag under mig ophold udenfor.

Jeg kan kun anbefale denne bivy i forhold til de almindelige overlevelses tæpper. Bare det faktum at hvis du kun kan bruge een hånd, så vil du stadig være i stand til at kunne kravle ned i den og kunne udnytte dens potientiale.

Adventure Medical Kits laver 2 kraftigere bivy’s som jeg håber at kunne teste i fremtiden.

Du kan læse mere om dem her.