Psykologi

Psykologi er tæt forbundet med dine chancer for at overleve i en nød- eller overlevelsessituation hvor du vil stå overfor en hel række stressorer, der til sidst, højst sandsynligt vil påvirke dig mentalt.

Disse stressorer kan fremtvinge tanker og følelser der kan forandre dig fra at være selvsikker og velforberedt, til at være usikker og ineffektiv med ringe mulighed for at overleve.

Det er derfor vigtigt at du er klar over hvilke stressorer der kan påvirke dig i forbindelse med en overlevelsessituation, samt hvordan du håndterer dem. For at udnytte effekten af disse stressorer, er det vigtigt at du har en overlevelsesstrategi. For at kunne lave strategien må du have en viden om de grundlæggende færdigheder i overlevelse.

Disse færdigheder omhandler emnerne; Positiv mental styrke, vand, shelter, ild, førstehjælp, mad, signalering og navigation.

Du vil på nogle af mine kurser erfare hvordan du identificerer og reagerer på nogle af de forskellige stressorer der er forbundet med overlevelse og nødsituationer.