Mad

Mad er energi og mad bidrager til at holde humøret oppe i en overlevelsessituation. Mad er også livsnødvendigt hvis du i en længere periode skal klare dig selv. Vi er alle vant til at hente vores mad i køledisken i en butik, og så tilberede den i vores køkken. Det kan være en overvældende følelse at selv skulle indsamle eller fange ens egen mad.

Bare det at skulle sætte en orm på en krog for at fange fisk, eller skulle skære en hare op for at rense den, kan virke grænseoverskridende på mange.

I en overlevelsessituation er det ikke altid tilrådeligt at begynde at bruge energi på at finde mad. Faktisk er der 25% større chance for at overleve ved at faste, hvis perioden er under 2-3 uger. Der er dog ingen tvivl om at mad, og især varm mad, er med til at holde modet oppe og få situationen til at se meget bedre ud.

Du vil på mine kurser blandt andet få lejlighed til at fremstille fælder og anvende dem i naturen. Hvis du er uheldig at ikke fange noget, så sørger jeg selvfølgelig for en friskfanget fisk eller hare til dig, som du selv tilbereder i naturen.