Ild

At kunne fremstille ild kun med naturlige hjælpemidler er en af de vigtigste evner du kan besidde, og den kan redde dit liv i en overlevelsessituation.

Der er mere end 40 måder at fremstille ild på, og ikke alle er lige enkle at udføre. Hvis du er i stand til at fremstille ild så vil du kunne rense vand, lave mad, varme dig selv, tørre tøj, lave signalbål, undgå hypotermi og meget mere.

På mine kurser vil du vil blive udfordret når du skal til at lave ild, kun med naturlige hjælpemidler.

Måderne at fremstille ild på spænder fra den moderne metode hvor du anvender en lighter, over forstørrelsesglas, flint og stål og til “hand-drill”, der sandsynligvis blev anvendt af nogle af de første mennesker der kunne fremstille ild ved egen hjælp.

Når du sidder i vildmarken og kigger ind i bålets flammer vil du have den samme følelse, som de første mennesker der kunne fremstille ild, selv følte. Det er på samme tid en euforiserende og hypnotiserende følelse, og ligesom med vand, så vil du opleve at ild er med til at opretholde liv og tilføre dig energi, både mentalt og fysisk.